fbpx

Flick: 'Vigtigt at fastholde mentaliteten i morgen'

FCBARCELONA.DK - 11.04.25

 


Hansi Flick har holdt pressemøde forud for lørdagens udekamp mod Leganés. Her advarede han mod at undervurdere madrilenerne og han kommenterede også sine fremtidsplaner som træner for klubben.

'Når man ser på deres resultater har de besejret os og Atlético, og de spillede en tæt kamp mod Real Madrid. De forsvarer sig godt og ved hvordan man angriber i dybden. Vi skal have meget fokus på den kamp. Vi fører ligaen og det skal vi vise. Leganés kæmper for at blive i ligaen, så det bliver en hård kamp' indledte Flick.

Her er hvad han også sagde:

Artiklen fortsætter under annoncen


Kommer Olmo med mod Leganés?
'Han spiller ikke i morgen. Han bliver her i Barcelona. Det er bedst at han bliver her og træner to dage'.

Kampens betydning?
'Den næste kamp er altid den vigtigste. Der resterer kun otte runder i ligaen og i morgen spiller vi på udebane. Det er vigtigt at vi fastholder vores mentalitet, som var det en kamp i Champions League'.

Duellen med Real Madrid om mesterskabet?
'I sidste ende skal vi kun koncentrere os om os selv. Hvis vi vinder resten af kampene, kan Real Madrid spille som de vil. Vi skal fokusere på vores eget spil'.

Kommer der rotationer i morgen?
'Jeg kan ikke afsløre noget, men man skal være klar over, at der må ske ændringer nogle gange. Vi har brug for friske ben med kampe hver tredje eller fjerde dag'.

Er Flick klar til at forlænge med Barca?
'Jeg sætter virkelig pris på hvad jeg har her. Jeg har en fantastisk stab omkring mig og alle arbejder i samme retning. Jeg nyder byen og folk her og er glad for at bo her, men jeg er ikke typen der forlænger med tre år og tænker, at fremtiden er sikret. Jeg tager et år af gangen og så ser vi hvordan det går, så et skridt af gangen'.

Får Ansu Fati spilletid mod Leganés?
'Vi må se. Lige nu handler det om holdet og om hvordan spillerne har det. Jeg kan ikke sige om han starter inde eller om han får minutter, men som han træner nu, er han på et bedre niveau'.

flick32F
© Getty Images

// Hansi Flick
.:FORSIDE:.