FCBARCELONA.DK - 31.07.24
Det var en meget tilfreds Hansi Flick der udtalte sig efter 2-2 kampen mod Manchester City. Han glædede sig over en god holdindsats og roste de unge spillere, der gjorde det godt mod en stærk modstander.
'Vi spillede virkelig godt mod et stort hold. Vi forsvarede os sammen og vi angreb sammen som et hold og det er det vi ønsker. Vi kæmper for hinanden' indledte han.
'Måske vi blev trykket lidt for meget tilbage i første halvleg, for vores idé var at stå højere på banen. Vi havde brug for at holde mere på bolden, men vi spillede mod Manchester City. Pep Guardiola har været otte år hos dem og vi ønsker lidt af samme filosofi, måske lidt anderledes, men samme idé' fortsatte han.