// Dortmund // Hansi Flick
Det var en meget tilfreds Barca-træner der udtalte sig efter 2-3 sejren over Borussia Dortmund. Selvom det var i anden halvleg at sejren blev skabt, var Hansi Flick mest tilfreds med holdets første 45 minutter.
'Vi kan være meget glade med indsatsen, for vi voksede som hold. Vores første halvleg var vidunderlig og genial, og selvom de andre scorede, holdt vi stabiliteten. Jeg synes ikke vi havde det så svært, selvom Dortmund spillede godt' indledte han.
Her er hvad Flick også svarede på:
Artiklen fortsætter under annoncen
Dortmunds to scoringer:'Det er svært at forsvare sig mod dem, men vi gjorde det godt. Deres to mål kom fordi vi lavede fejl, og man kan altid forbedre sig, men i dag vil jeg ønske holdet tillykke, for det de gjorde var genialt'.
Hvad blev afgørende?'Vores boldbesiddelse var god og vi spillede med ro. Senere kom Fermín og Ferran (Torres, red.) ind og de var meget direkte'.
Udskiftningen af Raphinha:'Han er ikke skadet, men var træt'.
Anden halvleg:'Jeg synes vi spillede en god kamp. Første halvleg var blandt vores bedste, også selvom vi ikke fik scoret. Dortmund har rigtig gode spillere og hvis du giver dem bolden, bliver kampen svær og de scorer. Vi bevarede stabiliteten efter 1-1 og opnåede derefter sejren'.
Ferran Torres' to mål:'Han er meget brugbar når han scorer. Han kan vende et forsvar til angreb. Han er hurtig og har scoret i de tre seneste kampe. Hans andet mål var slet ikke nemt og jeg er meget glad på hans vegne. I dag gjorde han det rigtig godt og det har han fået at vide'.
Holdet reaktion ovenpå de seneste skuffelser:'Denne triumf er meget speciel, for med sejren tager vi et stort skridt mod næste runde. Vi ønsker at slutte mellem de otte bedste. Jeg er meget stolt over mine spillere'.
Det hårde program:'Vi har en ny kamp på søndag og vi må se, hvordan spillerne kommer sig, men vi har en god bænk. Alle der kommer på banen skal være 100% klar'.
Sejrens betydning:'Denne sejr bør øge selvtilliden. Der er mange kampe og belastningen er ekstrem, men alle er professionelle og kommer sig godt. I dag så vi et hold der stod sammen på banen. Det var dejligt at se så mange Barca-fans her'.
Holdets svingende resultater:'Vi har et meget ungt hold og alle hold oplever perioder, hvor de ikke er så gode. Vi var skuffede over uafgjort mod Betis, men vi er på rette vej. Holdet skal tro på sine evner og vores måde at spille på'.
© Imago