fbpx

Hansi Flick udviser stor tillid til Marc Casadó

Anders Lang Jensen - 15.01.25

 


På kort tid har Marc Casadó leveret på topniveau for førsteholdet, som om den unge midtbanespiller aldrig har gjort andet. Casadó er trods sine 21 år blevet en leder og det bekræftede Hansi Flick i Supercup-sejren over Madrid.

Selvom det altså er Marc Casadós første sæson på førsteholdet, er han blandt de betroede løjtnanter på Hansi Flicks midtbane. Det kom konkret til udtryk i søndagens nedslagtning af ærkerivalerne fra Madrid i Supercup-finalen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Da Wojciech Szczesny blev udvist med et rødt kort i søndagens finale, kaldte Hansi Flick omgående Marc Casadó til sig på sidelinjen. Her meddelte den tyske cheftræner de taktiske dispositioner til Casadó, samt hvilke justeringer der skulle ske på Barca-holdet.

Herefter samlede Marc Casadó sine holdkammerater for at beskrive justeringerne. Det viste tydeligt den tillid og tiltro, som midtbanemanden hurtigt har tilkæmpet sig på øverste niveau i det catalanske.

Casadó udviste med andre ord store lederevner og lederegenskaber i Supercup-triumfen, hvor midtbanespilleren desuden spillede fuld tid på grønsværen og gjorde det endnu en gang glimrende.

casado21F
© Imago

// Supercup // Marc Casadó // Hansi Flick
.:FORSIDE:.