fbpx

Flick: 'Jeg ved hvorfor vi gik i stå mod Espanyol'

FCBARCELONA.DK - 05.11.24

// Champions League // Hansi Flick

Hansi Flick holdt tirsdag pressemøde forud for onsdagens udekamp i Champions League mod Røde Stjerne. Her kom tyskeren blandt andet ind på, hvorfor holdet dalede i niveau i anden halvleg af søndagens kamp mod Espanyol.

Læs Barca-trænerens udtalelser her:

Kampen:
'I denne nye Champions League-sæson er det meget vigtigt at vinde. Vi ved, at det bliver en hård kamp i morgen. Vi ved, at Røde Stjerne har et godt hold og et stærkt angreb, men vores mål er at vinde'.

Offsides:
'Jeg fokuserer ikke på statistikkerne. Vores idé er at spille fodbold og vi har holdet meget godt forbundet mellem alle tre kæder. Hele holdet er i god form, og jeg håber, at de også i morgen vil gøre deres bedste. Vi er under pres, men vi vil vinde. Vi vil have bolden'.

Dårlig halvleg mod Espanyol:
Jeg har sagt til holdet, at derbyet er lagt bag os nu. I de seneste måneder har vi spillet på et højt niveau – og det gjorde vi også i derbyet. Men jeg har selv været spiller og ved, hvad der sker, når man allerede fører 3-0 efter en halv time. Nu er det en ny turnering og alle ved, hvor vigtigt det er at vinde. Vi vil være blandt de otte bedste og gå direkte videre til ottendedelsfinalen. Holdet har det godt og er fokuseret på denne opgave. Vi ved, hvad vi skal forbedre. I morgen er jeg sikker på, at kommer til at spille en rigtig god kamp, anderledes end anden halvleg mod Espanyol'.

Artiklen fortsætter under annoncen


Gavi:
'Jeg ved ikke, hvornår han kan spille mere. Vi tager det skridt for skridt. Jeg har talt med ham om det, og vi er enige. Det afhænger også af kampens kontekst. Vi tager det stille og roligt. Men genoptræningen går godt'.

Målmandsposten:
'Szczesny har ikke engang været her en måned, men da jeg talte med ham, kunne jeg se, at han virkelig ønskede at komme til klubben. Iñaki er en ung, dygtig målmand med en stor personlighed. Han bliver en vigtig spiller i morgendagens kamp. Han giver os stabilitet og sikkerhed'.

Champions League tabellen:
'Vi har ikke regnet på, hvor mange point vi har brug for. Det svinger meget hvad status er. Vi skal fokusere på at vinde, og så må vi se. Jeg er ikke sikker på, hvilken placering vi har lige nu. Det vigtigste er ikke, hvordan vi starter, men hvordan vi slutter. Vores mål er at være blandt de otte bedste'.

Truppen:
'Jeg har et fantastisk hold. Os i staben kender hinanden godt, og vi arbejder virkelig godt sammen. Alle gør et fremragende stykke arbejde, men især spillerne leverer på et højt niveau. Hver træning er spektakulær. Når vi beder dem om noget, så gør de det. Det er utroligt. Det er en fantastisk følelse. Det gælder ikke kun de unge, men også de erfarne spillere. Vi står sammen, alle som én. Vi er forbundet, både på og uden for banen'.

.:FORSIDE:.