fbpx

Flick: 'Jeg tror at Fermín bliver, men alt kan ske'

FCBARCELONA.DK - 30.08.25

 


Hansi Flick holdt denne lørdag pressemøde forud for søndagens udekamp i ligaen mod Rayo Vallacano. Pressemødet kom uden overraskelse også til at handle om Fermín og hans mulige klubskifte.

Læs her hvad Hansi Flick sagde på pressemødet.

Kampen:
'Det vigtigste er, at vi har vundet de seks point, der allerede er blevet spillet om i det to første kampe, men nu vil vi også vinde den tredje. Rayo gør et godt stykke arbejde, træneren gør et godt stykke arbejde. Iñigo gør det rigtig godt. De ved, hvordan man spiller fodbold og det bliver uden tvivl en hård kamp. Banen er ikke særlig stor, det er en stærk modstander og en anderledes kamp'.

Rayos pres:
'Hver kamp er forskellig. Rayo er dygtige, de tilpasser sig hver enkelt spiller og spiller med intensitet. Men vi skal være overbeviste i vores spil og udnytte de rum, de giver os'.

Dårlig bane:
'Baneforholdene kan vi ikke ændre. Det rammer begge hold'.

Artiklen fortsætter under annoncen


Fermín:
'Han er stadig Barca-spiller, og jeg har talt med ham. Jeg er overbevist om, at han bliver, men i fodbold kan man aldrig vide, hvad der sker. Vi må vente og se. Jeg bliver lettet, når transfervinduet lukker. Jeg har givet ham min mening, og den bliver mellem os. Nogle gange er der mange folk omkring spillerne, som måske har andre planer. Det er en kæmpe forretning. Jeg fokuserer på mit hold og glæder mig over, at han er i Barca. Han er vigtig for os, hans spillestil er unik, og han kan bidrage meget. Han ved godt, at vi gerne vil have, han bliver'.

'Han er en aggressiv spiller, både med og uden bold. Han bryder igennem den sidste linje, skaber plads, scorer mål og leverer assists. Når han er på banen og er i godt humør, er han fantastisk. Han elsker Barca, og Barca er hans hjem. Han trives her'.

'Jeg kan ikke ændre på det, hvis han ender i Chelsea og styrker en direkte konkurrent i Champions League'.

Barcas spillestil:
'Sidste sæson forsøgte modstanderne at tilpasse sig vores filosofi, og det må vi have med i tankerne. Hvert hold arbejder på sin måde. For mig er La Liga en hård liga. Holdene er taktisk stærke og ved præcis, hvordan de vil spille. Det er fedt at se det høje niveau. Det handler om teknik, at skabe chancer, presse lavt, omstille hurtigt efter generobring. Rayo, for eksempel, tilpasser sig hver spiller. Alle hold er forskellige, men vores spillere ved, hvordan de skal håndtere enhver kamp'.

Gavi:
'Vi håber, at han er klar mod Valencia efter landskampspausen. Han har det allerede bedre end i går, men vi må se, hvordan det udvikler sig. Nu handler det om fokus, disciplin og hårdt arbejde for at komme tilbage. Vi er optimistiske'.

Champions League:
'For klubber som Barca er målet altid det samme: at vinde Champions League. Det er den største turnering, vi spiller. Det nye format er helt vildt – jeg gennemgik det med min assistent Marcus, og det er virkelig interessant. Vi glæder os til at spille. Sidste år spillede vi en fremragende semifinale og fortjente mere. Vi vil kæmpe hårdt og forsøge igen'.

Flere transfers?
'Jeg kan ikke give et klart svar. Jeg ved ikke, om der sker noget. Det er kaotisk, og man kan aldrig være sikker på, hvad der sker'.

Marc Bernal:
'Han tager ikke med til kampen mod Rayo, men i dag sagde jeg til ham, at han har taget et stort skridt fremad. Han arbejder virkelig hårdt for at komme tilbage. Han er tættere på, end vi troede, men vi skal stadig passe på ham'.

// Rayo Vallecano // Hansi Flick
.:FORSIDE:.