fbpx

Flick: 'Jeg er meget stolt af mine spillere'

FCBARCELONA.DK - 10.12.25

// Eintract Frankfurt // Hansi Flick

Hansi Flick var godt tilfreds med tirsdagens sejr over Eintracht Frankfurt, som blev slået med 2-1. Tyskeren erkendte, at man greb første halvleg forkert an, men at man rettede taktikken efter pausen.

Læs her hvad Hansi Flick sagde på pressemødet efter kampen.

Præstationen:
'Jeg er faktisk meget stolt af mine spillere. Jeg synes, at vi kontrollere det meste af kampen og det er vigtigt for os. Det er rigtigt, at vi i første halvleg havde det svært, fordi vi stod forkert på banen, men i pausen justerede vi flere forskellige ting og så blev det bedre'.

Rashford:
'Det var vigtigt af få Rashford på banen, da det i pausen stod meget klart for os, at vi skulle gøre banen så bred som mulig. Han hjalp os meget med at skabe bredden og udnytte fløjene, hvilket i dag blev afgørende for at nedbryde Frankfurt'.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Dårlig spil?
'Det her er Champions League. Det er den sværeste turnering i verden, så der er ingen nemme kampe. Man møder hold, som spiller deres chance. Eintracht viste i dag, at de er et meget dynamisk og hurtigt hold. Det så man også ved deres mål'.

Anden halvleg:
'Jeg var meget tilfreds med, hvad der skete i anden halvleg. I pausen forklarede jeg spillerne to specifikke punkter: hvordan vi ville spille, og hvor de områder, vi skulle dække var - og de implementerede dem præcist som jeg ønskede det. I dag virkede denne fremgangsmåde, og det er jeg meget glad for. Jeg takker spillerne og analytikerne for deres fremragende arbejde. Og selvfølgelig er Jules Koundé med sin mentalitet meget vigtig for os'.

Yamal sur ved udskiftning:
'Det er normalt. Han fik et gult kort, og der var omkring fem minutter tilbage, så vi var nødt til at foretage udskiftningen. Jeg forstår fuldt ud hans følelser, for alle vil gerne blive på banen. Han tror også, at han kan spille 90 eller 100 minutter. Han er ung, og det er normalt. For mig er der ikke noget problem og jeg forstår ham fuldt ud, fordi jeg selv var spiller'.

Tilbage på Camp Nou:
'Det er helt fantastisk. Jeg vil gerne takke tilhængerne, for når spillerne hører deres støtte, så yder de 5% mere. Det er dejligt at være tilbage på dette fantastiske stadion'.

Stillingen:
'Vi kigger ikke på stillingen. Vi har to kampe tilbage og der skal vi hente seks point mere. Vi skal fokusere på os selv, og vi skal spille på det niveau her, for det er det, jeg gerne vil se'.

Endnu et comeback:
'Jeg er glad for, at vi formåede at vende kampen, for det viser, at vi har den rette mentalitet, den rigtige attitude og en stærk konkurrencementalitet. Vi giver aldrig op. Men det ville selvfølgelig være rart at starte en kamp med at score et eller to mål. Det er dog sådan, det er. Jeg sætter pris på, hvad jeg har set i dag. Det var ikke let at slå Eintracht, som stod virkelig godt defensivt. Det var svært at skabe chancer, men vi forsvarede os også solidt'.

.:FORSIDE:.