fbpx

Flick har brug for Pedri og Raphinha i topform

Søren Wennerwald - 28.11.25

 


Det lykkes ikke for Hansi Flicks Barca-mandskab at finde den stabilitet der er nødvendig, hvis sæsonen skal slutte med titler. Nu sætter tyskeren sin lid til, at Pedri og Raphinha finder topformen efter deres skadespauser.

Det er en kedsgerning, at Pedri og Raphinha gjorde en kæmpe forskel i sidste sæson, hvor Barca endte med at vinde alle tre hjemmelige troæer - La Liga, Copa del Rey og Supercopa de España. De to var indiskutable på banen og den flotte sæson resulterede i fine placeringer ved Ballon d'Or for dem begge.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Denne sæson har skader holdt dem udenfor og det har kostet dyrt, for Barca har slet ikke leveret på samme niveau i denne sæson. Pedris overlegne boldbehandling, overblik og tekniske kunnen har været savnet og det samme har Raphinhas fight, arbejdsindsats og målfarlighed.

Raphinha er netop blevet klarmeldt og har fået sine første minutter, senest en halv time mod Chelsea, mens Pedri er tilbage på træningsbanen og måske kommer med i truppen til lørdagens opgør mod Deportivo Alavés. Det er rigtig godt nyt, at de begge kan hjælpe holdet igen.

De er naturligt begge et stykke fra topformen, men Hansi Flick har brug for, at de begge genfinder de roller de udfyldte i sidste sæson. Lykkes det, vil det blive nemmere at finde den stabilitet som holdet har manglet.

pedri27F
© Getty Images

// Pedri // Raphinha
.:FORSIDE:.