Flick: 'Har aldrig oplevet sådan et comeback før'
FCBARCELONA.DK - 22.01.25
// Hansi Flick
Det var en meget glad Hansi Flick der mødte pressen efter den vanvittige 4-5 sejr over Benfica. Han var slet ikke tilfreds med holdets første halvleg, men roste holdet for den mentalitet der skabte det utrolige comeback.
'Det var en fuldstændig skør kamp. Det mest positive var den mentalitet som vi havde. Det var vidunderligt at vi kom tilbage. Det her er fodbold og det er derfor vi elsker det' indledte han.
Her er hvad Flick også sagde:
Fantastisk comeback:'Jeg har aldrig oplevet sådan et comeback før. Det er utroligt. Vi mistede aldrig troen på det og jeg er meget tilfreds. Det er et fantatisk resultat. Vi overraskede negativt i første halvleg, men positivt i anden halvleg'.
Problemerne i første halvleg:Vi spillede ikke så godt i første halvleg. Benfica er gode på omstillinger og sådan scorede de deres første mål. De fik os til at forsvare os meget dybt og vi lagde ikke det rigtige pres. Vi var bedre i anden halvleg og udskiftningerne hjalp os meget til at komme tilbage'.
Szcznesnys to store fejl:'Szczesny? Findes der en spiller der ikke begår fejl? Det normalt. Vi vinder sammen og vi taber sammen. Det handler ikke om en enkelt spiller. Jeg kunne lide hvad jeg så i anden halvleg. Jeg vil ikke tale om en enkelt spiller, for alle laver fejl'.
Indtrykket af Benfica:'Benfica spillede en flot første halvleg, men vi begik også mange fejl. Vi kom tilbage i anden halvleg og det var det vigtigste. Jeg var utilfreds i lang tid, men sejren betyder meget'.
De mange fejl i kampen:'Vi har brug for tid til at træne. Vi lavede fejl i dag, men vi har ingen tid til træning. Vi skal hele tiden rekuperere med så mange kampe, så det er meget hårdt. Det betyder meget at vi nu undgår to ekstra kampe'.
Klar til ottendedelsfinalerne:'Nu er det meget vigtigt, at vi koncentere os om kampen mod Valencia og først derefter Atalanta. Vi må ikke tro, at vi kan tage det roligt. Slet ikke. Mange hold ser muligheden for at komme blandt de otte bedste'.
'Jeg er meget glad på klubbens og tilhængernes vegne, for nu har vi gode minder fra Lissabon' afsluttede Flick.
© Getty Images