Flere åbenstående emner på B-holdet

FCBARCELONA.DK - 23.08.19

© Getty Images

Barca B tager hul på den nye sæson på søndag, men uden at truppen er helt på plads. Meget tyder på, at nogle af de største profiler bliver lejet ud inden transfervinduet lukker den 2. september.

Målet er for Barca B er at rykke op i 2. division A, der er den næstbedste række i spansk fodbold. Her vil klubbens talenter have de optimale betingelser for at udvikle sig.

Modsat skal Barca også sikre sig, at holdets allerstørste profiler fortsætter deres udvikling og her er 2. division B ikke det bedste sted. Derfor ser man ofte at der udlejes spillere til andre klubber i ligaen, så de får spilletid og derved får mulighed for at udvikle sig på højeste niveau.

To af B-holdets spillere der lige rygtes væk på lejeaftaler er Oriol Busquets og Miranda. De har begge førsteholdskampe på CV'et og Barca er ikke klar til at slippe dem, men heller ikke til at rykke dem op på førsteholdet.

Andre spillere der kan være på vej væk er kæmpetalentet Riqui Puig samt de to angribere Carles Pérez og Abel Ruiz. De har alle udtrykt ønske om at blive hos Barca B i håbet om, at sæsonen vill byde på muligheder på førsteholdet.

I Barca er man dog ikke overbevist om, at 2. division B er det rigtige sted at lade de tre talenter spille. Derfor kan lejeaftaler på disse spillere blive aktuelle.

Det er et dilemma at man på den ene side vil rykke op og på den anden side sender de største profiler væk. Det vil dog altid være udviklingen af spillere der har højeste prioritet, også selvom det kan koste den ønskede oprykning.

.:FORSIDE:.