Fire kampe i træk med over 92.000 tilskuere

FCBARCELONA.DK - 18.04.19

© Getty Images

Tilskuerne strømmer til Camp Nou efter et ellers lidt lunkets besøgstal i starten af sæsonen. I de seneste fire hjemmekampe har der været flere end 92.000 tilskuere der bakkedde holdet op.

Camp Nou er Europas klart største fodboldstadion og Barca er den klub med flest tilskuere af alle. Små 100.000 kan der presses ind på lægterne, men 100% udsolgt er der sjældent. Det skyldes, at medlemmer med sæsonkort og fast sæde ikke altid kan møde op og samtidig vælger ikke at sælge deres plads videre via klubbens billetsystem.

Da Manchester United kom fordi tirsdag aften, blev der sat sæsonrekord med 96.708 tilskuere. Dermed blev rekorden fra ligakampen mod Real Madrid i oktober slået, da 93.265 tilskuere så de hvide blive ydmyget med 5-1.

Kampen mod United var den fjerde hjemmekamp i træk med et højt tilskuertal. Mod Lyon var der 93.346, mod Atlético de Madrid 92.453 og mod Espanyol 92.795.

Så mange kommer der næppe når Barca lørdag tager imod Real Sociedad, men måske mod Levante næste lørdag, hvis Barca i det opgør har mulighed for definitivt at vinde mesterskabet.

Helt sikkert er det dog, at der er gode chancer for en ny sæsonrekord, når Liverpool kommer på besøg den 30. april eller 1. maj til den første af to Champions League semifinaler.

.:FORSIDE:.