Filipe Luis: 'Jeg har ikke valgt ny klub endnu'

FCBARCELONA.DK - 11.06.19

© Getty Images

Atlético de Madrids Filipe Luis rygtes til Barca som reserve for Jordi Alba, men brasilianeren forsikrer om, at han venter med at tage en beslutning til at Copa América er færdigspillet.

Filipe Luis' kontrakt med Atlético udløber den 30. juni og intet tyder på en forlængelse. Den 33-årige brasilianer står derfor frit for at vælge ny klub.

Barca har været nævnt som en mulighed, så holdet får en reserve for Jordi Alba, men om det kommer til at ske, må man vente mindst en lille måned med at få afklaret. Det ligger fast efter en udtalelse fra Filipe Luis i går.

'Jeg har endnu ikke skrevet under med noget hold eller valgt en ny klub og det gør jeg heller ikke før at Copa América er slut. Det har jeg lovet i respekt for det brasilianske landshold' kom det fra ham. Copa América afsluttes med finalen den 7. juli.

Ud over Barca har der også været spekulationer om at Filipe Luis vender tilbage til Brasilien for at spille for Flemengo og det fik også en kommentar. 'Jeg vil gerne bede Flamengos tilhængere om at have tålmodighed og det samme med alle journalister, der ønsker at kende spillernes fremtid. Der er mange der skifter klub, men rygterne er ikke nogen hjælp' sagde han videre.

.:FORSIDE:.