fbpx
Annonce

Ferran Jutglà: 'Barca vil ikke beholde mig'

Anders Lang Jensen - 26.05.22

// Ferran Jutgla

Trods en stærk sæson på førsteholdet og på Barcas B-hold er det nu et spørgsmål om tid, før Ferran Jutglà forlader klubben. Rygterne har berettet, at Barca vil sælge Jutglà, og spilleren selv bekræfter nu klubbens ønske.

Onsdag spillede Catalonien mod Jamaica, hvor catalanerne sejrede stort med 6-0. Barcas Riqui Puig og Óscar Mingueza var begge med, og det samme var Ferran Jutglà. Jutglà kom sågar på måltavlen i storsejren. Efter opgøret kommenterede han kort og kontant på fremtiden i Barca.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


’Barca vil ikke beholde mig’, lød det i en kort melding fra Ferran Jutglà til avisen Sport ovenpå venskabskampen onsdag.

Ifølge en række medier – heriblandt Sport – er Barca meget tæt på at sælge Ferran Jutglà til de nykårede belgiske mestre Club Brugge. En transfer der i første omgang vil indbringe 4 millioner euro, men som med diverse variabler kan stige til op mod 10 millioner euro.

.:FORSIDE:.