Forleden blev det bekræftet at Barca forlænger med Fermín López til 2031, men det var først i dag at den nye kontrakt blev underskrevet. Her holdt den 22-årige midtbanespiller pressemøde, hvor han kom vidt omkring.
‘Jeg har været igennem en hård og vanskelig vej, hvor jeg har lært mange ting, og jeg tror, at alt det, jeg har oplevet, har hjulpet mig til at modne og være klar til, at dette øjeblik kunne komme. Jeg føler, at jeg er et rigtig godt sted nu, meget glad for forlængelsen og forhåbentlig for at være her i mange år’ indledte han.
Artiklen fortsætter under annoncen
Her er hvad Fermín også sagde:
Barca møder Atlético i Copa del Rey:‘Det bliver svært for Atlético er en stærk modstander. For at vinde pokalen ved vi, at man skal møde hvem som helst, og vi vil i finalen og vinde den'.
Vejen til succes:‘Jeg havde en lidt svær periode i starten i Linares, men jeg lærte meget, og pre-season med Xavi gik rigtig godt. Han havde tillid til mig, jeg scorede målet mod Madrid, og det er et meget vigtigt øjeblik i min karriere. Og nu også med Hansi, som giver mig stor tillid. Jeg hjælper holdet og har fundet min plads'.
Drømmen om at blive anfører for Barca:‘Det ville være en stor ære for mig en dag at blive anfører for Barca. Det ville være en drøm, men lige nu er der meget gode kaptajner. Hvis det tidspunkt kommer, vil jeg være meget lykkelig. Jeg har været culé siden jeg var lille, jeg lever for Barca, og det ville være en drøm at bære anførerbindet. Hvis den dag kommer, bliver jeg meget glad’.
Drømmen om Champions League:'‘Vi vil vinde titler. Champions League er alles drøm, og vi har et stærkt hold til at konkurrere. Vi er en familie både på og uden for banen, og der venter os en meget smuk sæson’.
Fermíns udvikling:‘Jeg har udviklet mig meget. Nu er jeg en mere moden spiller, og det kan ses på banen. Jeg har altid været en, der passer på søvn, kost og individuel træning. Det har jeg gjort i fem år, og det har jeg ikke ændret på, men i spillet er jeg blevet mere rolig med bolden. Jeg træffer bedre og mere modne beslutninger på banen nu’.
‘Jeg håber at skrive historie og vinde mange titler. Det har altid været min drøm, og jeg håber at kunne gøre den til virkelighed i de kommende år’ afsluttede han.

// Fermin Lopez