Seks grunde til at opgøret i Miami blev aflyst

La Liga bekræftede beslutningen mandag aften om, at kampen mellem Barca og Villarreal ikke vil blive afviklet i Miami. Men hvorfor trak ligaen stikket? Her er de seks vigtigste årsager til, at kampen aldrig når over Atlanten.

Det blev heller ikke fjerde gang, at La Liga fik realiseret sin drøm om at afholde en ligakamp på amerikansk jord. Trods store ambitioner må præsident Javier Tebas endnu engang se sin plan falde til jorden. Opgøret mellem mellem catalanerne og Villarreal i 17. spillerunde bliver ikke spillet i Miami, men i stedet på Estadio de la Cerámica i Villarreal, som det oprindeligt var planen.

Den officielle forklaring er, at begivenheden er droppet på grund af 'den usikkerhed, der er opstået i Spanien de seneste uger', hvilket hurtigt kan lede til flere spørgsmål end svar. Her er fem af de afgørende faktorer, som forklarer situationen nærmere: 

Real Madrids pres:
Florentino Pérez’ modstand har været en af de mest afgørende faktorer. Real Madrid sendte to officielle klager til det spanske idrætsministerium (CSD) med argumentet om, at en kamp i Miami ville forvride konkurrencen og bryde princippet om sportslig lighed. Noget, som spillere og trænerstabe (også fra Barca) ikke er uenige i.

Spillernes protest:
Spillerforeningen (AFE) viste endnu engang sin styrke. Mange spillere protesterede åbent mod planerne, som de mente krænkede deres kollektive overenskomst. I sidste spillerunde demonstrerede kaptajnerne symbolsk ved at stå stille i 15 sekunder i kampens begyndelse - et øjeblik, der gik verden rundt, selvom La Liga forsøgte at tone det ned.

UEFAs tøvende rolle:
UEFA gav modvilligt grønt lys til kampen tidligere på måneden, men uden egentlig opbakning. Det europæiske fodboldforbund ønskede ikke at involvere sig direkte, men fastholdt en afventende rolle og understregede, at idéen om at flytte en ligakamp ud af landet aldrig havde deres støtte.

CONCACAFs vrede:
Nord- og mellemamerikanske fodboldmyndigheder (CONCACAF) reagerede langt kraftigere end UEFA. Forbundet blev aldrig informeret om planerne og følte sig forbigået, da La Liga annoncerede kampen. Konflikten eskalerede, da La Liga krævede, at kampen skulle dømmes af en spansk dommer - et krav, CONCACAF afviste med henvisning til FIFAs regler.

Et anstrengt forhold til det spanske fodboldforbund (RFEF):
RFEF forsøgte fra starten at forhindre tilladelsen til opgøret og bad både FIFA og UEFA om at blokere det. Da det mislykkedes, måtte forbundet 'midlertidigt acceptere' planerne, men modarbejdede projektet så meget som muligt. Kritikere har dog påpeget dobbeltmoralen - for da Supercuppen blev flyttet til Saudi-Arabien, var der ingen protester mod at gøre fodbolden til et kommercielt produkt.

Arrangørerne fik kolde fødder:
Den store modstand i Spanien og det øvrige Europa skabte bekymring hos arrangørerne i USA og det udmøntede sig i et ønske om, at stoppe projektet. Derefter havde Tebas ingen anden udvej end at aflyse.

Kort sagt annoncerede La Liga et projekt, der aldrig fik bred opbakning. Planen blev til i hast, uden at inddrage de vigtigste aktører og uden politisk afklaring. Resultatet var uundgåeligt: endnu et forsøg på et prestigefyldt initiativ fra Javier Tebas der kollapsede.


© Getty Images