fbpx
Annonce

Fati og Puig skal hjælpe B-holdet i oprykningsspil

FCBARCELONA.DK - 21.06.20

© Getty Images
// Barca B // Ansu Fati

Det er besluttet af oprykningskampene i 2. division B afvikles som en slutrunde på 16 hold og her er Barca blandt. Barca har tænkt sig Ansu Fati og Riqui Puig skal hjælpe til.

Barca lå på en andenplads i 2. division B, gruppe 3, da coronavirussen stoppede al fodbold. Senere blev det besluttet ikke at spille rækken færdig, men i stedet gå direkte til oprykningskampe, hvor de fire bedst kvalificerede i de fire grupper deltager.

Forleden besluttede fodboldforbundet RFEF, at oprykningen afgøres i en slutrunde, hvor alle kampe spilles i Andalusien, primært i Marbella, fra den 18. til den 26. juli.

For Barca vill det betyde utroligt meget at rykke op i landets næstbedste række, 2. division A, så alle sejl sættes til for at rykke op. Derfor har klubben angiveligt bedt Ansu Fati og Riqui Puig træde til, når tiden kommer. Det fortæller avisen AS.

De to spillere er i dag tilknyttet førsteholdstruppen og det bliver de ved med at være, indtil ligaen er færdigspillet i juli måned. Herefter slutter de sig til B-holdet og spiller de afgørende oprykningskampe. Også spillere som Collado, Araujo, Monchu og Iñaki Peña, Chumi og Saverio, der også træner med førsteholdet lige nu, skal med i oprykningsspillet.

Til august er det så planen at de alle igen skal hjælpe førsteholdet i Champions League, så det ligner en travl sommer for de unge talenter.

Det bliver mest specielt for Ansu Fati, for mens de øvrige spillere har spillet en del for B-holdet denne sæson, har Fati aldrig prøvet det før. Han blev rykket direkte ynglingeholdet Juveni A til førsteholdet i sommer.

.:FORSIDE:.