Fati den yngste Barca-spiller i Champions League

FCBARCELONA.DK - 18.09.19

© Getty Images

16-årige Ansu Fati startede endnu engang inde for Barca, da catalanerne tirsdag mødte Dortmund på udebane i Champions League. Den unge angriber blev dermed den yngste spiller for catalanerne nogensinde til at debutere i den europæiske turnering.

Tirsdagens kamp mod Dortmund blev en skuffende affære for catalanerne, som efter en præstation langt under niveau spillede 0-0 mod tyskerne. Valverde stillede ellers med undtagelse af Luis Suárez med de samme spillere, som imponerende i weekenden mod Valencia.

Det betød også, at 16-årige Ansu Fati igen startede inde for Barca - lige som han også gjorde det mod Valencia i lørdages. Dermed blev det unge angrebstalent den yngste Barca-spiller nogensinde til at debutere i Champions League. Helt præcis var Ansu Fati i går 16 år, 10 måneder og 14 dage gammel.

Tidligere var det Bojan Krkic, som var den yngste spiller i Barca til at få debut i den europæiske turnering. Han var 17 år og 22 dage gammel, da han den 19. september 2007 debuterede mod Lyon.

.:FORSIDE:.