Farlig kamp mod Osasuna mellen Benfica-kampene
FCBARCELONA.DK - 08.03.25
I aften tager Barca imod Osasuna i ligaens 27. runde, et opgør der ligger mellem de to vigtige og krævende kampe mod Benfica i Champions League. Det gør aftenens kamp ekstra farlig for Hansi Flick og hans spillere.
Champions League er den helt store drøm denne sæson og derfor fylder de to ottendedelsfinaler mod Benfica rigtig meget hos Flick og spillerne. Nu skal de dog rette fokus på La Liga, hvor Osasuna lægger vejen forbi Estadi Olímpic i aften.
Artiklen fortsætter under annoncen
Først og fremmest er det vigtigt ikke at undervurdere Osasuna, der med en placering midt i tabellen, både kigger opad mod kvalifikation til europæisk fodbold og nedad for at undgå at komme i farezonen for nedrykning.
Holdet fra Pamplona har udelukkede La Liga at tænke på, mens Barca er tvunget til at have tirsdagens returkamp mod Benfica i tankerne. Det kan få Hansi Flick til at ændre på holdet, ligesom spillerne ubevidst risikere at miste fokus på lørdagens hjemmekamp.
Det er et velkendt fænomen, at et storhold kan få det svært mod en mindre modstander, når der venter en kæmpe opgave forude. Hansi Flick er helt sikket opmærksom på problematikken og taler med sine spillere om det, så man undgår en skuffelse, der kan sætte holdet tilbage i mesterskabskampen.
At der er brug for 100% koncentration understreges af, at Osasuna vandt det modsatte opgør tilbage i september med hele 4-2.
Barca er det første af ligaens tre tophold der skal i aktion denne weekend, så det handler om at hente de tre point i aften og dermed lægge ekstra pres på Real Madrid og Atlético Madrid, der først skal i aktion søndag. De møder henholdsvis Rayo Vallecano hjemme og Getafe ude.
Kampen mod Osasuna spilles kl. 21.00 og den kan ses på TV2 Sport X.
© Getty Images// Osasuna