Hansi Flick indlemmde forleden den ret ukendte Brian Fariñas i førsteholdstruppen. Stortalentet så ellers ud til at forlade Barca tidligere på sommeren, men efter blot én træning besluttede Flick at beholde ham i klubben.
Barca har denne sommer sagt farvel til flere af klubbens unge talenter, deriblandt Toni Fernández, Jofre Torrents og Tommy Marqués. Brian Fariñas lænede sig også længe op ad et exit, men han har i stedet vist sig at være en af de helt store positive overraskelser denne sommer.
Artiklen fortsætter under annoncen
Den 20-årige Fariñas imponerede stort under Barcas sæsonforberedelser, og det fik tidligere i denne uge Hansi Flick til at belønne midtbanespilleren med en plads i førsteholdstruppen. Spanieren blev tildelt trøje nummer fire, som blev ledig efter Ronald Araújos lejeskifte til Liverpool.
Fariñas' opblomstring kom som lidt af en overraskelse, da han forud for sæsonforberedelserne så ud til at skifte til Girona i en handel til omkring tre millioner euro. Men ifølge avisen Marca ændrede sommerens første træning på det scenarie.
Under træningen gjorde spanieren så godt et indtryk på Flick og resten af trænerstaben, at tyskeren straks kontaktede sportsdirektør Deco. Cheftræneren bad angiveligt om at sætte forhandlingerne med Girona på pause, da han ønskede mere tid til at vurdere Fariñas.
Midtbanespilleren gjorde efterfølgende så stort et indtryk, at skiftet til Girona til sidst blev droppet. Fariñas blev i stedet en fast del af førsteholdet, og hans udnævnelse er ret speciel, da han er den første spiller i 19 år, der er registreret i førsteholdstruppen uden at have fået sin officielle debut.
Flick skulle især være imponeret over spanierens indstilling og alsidighed. Stortalentet har sin naturlige position på den defensive midtbane, men han er også i stand til at spille back og længere fremme på banen.
Det giver Barca langt flere alternativer i en trup, hvor konkurrencen er stor. Selvom Fariñas er et stort talent, bliver det uden tvivl vanskeligt for ham at tilkæmpe sig regelmæssig spilletid, men det forlyder dog, at spanieren er klar til at tage kampen op og udnytte de muligheder, der måtte komme.
© Getty Images// Brian Fariñas