Fariñas forventes at blive en del af førsteholdet
FCBARCELONA.DK - 09.08.26
Brian Fariñas er et af de unge talenter, der har trænet med førsteholdet denne sommer, og den 20-årige midtbanespiller er godt på vej til at overbevise Hansi Flick. Det forventes, at Fariñas bliver en del af førsteholdstruppen.
Fariñas spillede en time i går i trekantsturneringen mod Nottingham og Udinese, og den megen spilletid var ingen tilfældighed. Avisen Sport fortæller nemlig, at La Masia-spilleren har udsigt til en fast plads i Hansi Flicks førsteholdstrup denne sæson.
Artiklen fortsætter under annoncen
Der resterer stadig omkring tre uger af sommerens transfervindue, og meget kan nå at ske, men selv hvis det lykkes for Barca at hente Rodri i Manchester City, vurderer Hansi Flick angiveligt et behov for at have Fariñas i truppen.
Det skyldes både Frenkie de Jongs langvarige knæskade og det faktum, at Marc Casadó ikke indgår i planerne og derfor må forlade klubben denne sommer.
Brian Fariñas kan dække alle positioner på midtbanen, og det er den alsidighed, som Flick er begejstret for. Det giver en ekstra gardering over en lang sæson, og i går viste den unge valencianer, at han er klar til opgaven.
Nu handler det om for Brian Fariñas at holde niveauet de kommende uger, indtil truppen definitivt skæres til.
© Getty Images// Brian Fariñas