Får Griezmann endelig scoret mod Atlético i aften?

FCBARCELONA.DK - 21.11.20

© Getty Images

Antoine Griezmann har scoret mod samtlige hold i La Liga, lige med undtagelse af Atlético Madrid, som han bekendt spillede for, før skiftet til Barca. Spørgsmålet er om den kritiserede angriber får hul på bylden i aftenens kamp.

Trods 11 sæsoner i La Liga, har Griezmann aldrig prøvet at score mod Atlético Madrid. En del af forklaringen ligger naturligvis i, at fem af sæsonerne havde han hos Madrid-klubben, men hverken for Real Sociedad gennem fem sæsoner eller i sin første sæson med Barca, er franskmanden kommet på tavlen mod Atlético.

10 kampe i alt har Griezmann spillet mod Atlético, fordelt med 8 for Real Sociedad og to for Barca. Seks af kampene med Real Sociedad blev tabt, en vundet og en uafgjort, mens Griezmann med Barca har en uafgjort og en sejr, men altså uden at komme på tavlen.

I aften skal Griezmann så forsøge at få den sidste skalp, så han har scoret mod samtlige hold i ligaen. Netop en scoring fra Griezmann vil være velkomment hos Barca, for holdet har i den grad brug for de tre point i aften, efter den ustabile start på ligaen.

Det er dog en Griezmann i modvind der i aften løber ind på sin gamle hjemmebane Wanda Metropolitano, for han oplever fortsat store problemer med at score, hvilket har medført stor kritik. Samtidig er der masser af historier om et anstrengt forhold til Messi, så det er ingen nem tid for den franske angriber.

Noget af kritikken kan forstumme, hvis det lykkes for Griezmann at få scoret i aften, en scoring der i givet fald ikke vil blive fejret i respekt for hans tidligere klub.

.:FORSIDE:.