Fansene er ved at tilgive Griezmann

Christoffer Alexander Dela-Westerberg - 14.08.19

© Getty Images

Griezmann var ikke just en fanfavorit, da han kom til Barca efter sit mediestunt året forinden. Angriberen forsikrede dog om, at han ville søge tilgivelse via spillet på banen - et løfte der ser ud til at holde stik.

Efter at have brændt Barcelona af i en offentlig dokumentar var Antoine Griezmann ikke ligefrem verdens mest populære herre, da han denne sommer langt om længe kom til Camp Nou. Franskmanden var dog klar i mæglet; han ville erobre tilhængernes hjerter igennem sit offensive spil på banen.

Det har ikke været nogen dans på roser for Griezmann at finde sig til rette Barca-offensiven, men især i den seneste kamp mod Napoli viste den franske landsholdstjerne glimt af sit store potentiale. Specielt samarbejdet med Luis Suárez flød, hvilket er en særdeles gode nyheder.

Udover at score sit første mål i Barca-trøjen var det flere gange tydeligt, at franskmandens spillemæssige relation til Suárez havde udviklet sig i en positiv retning. Selv uden Messi så Barcas fronttrio, bestående af Dembélé, Suárez og Griezmann, frygtindgydende ud.

Det bliver spændende at se, hvordan Valverde vælger at sætte angrebet, når Messi er tilbage. Her virker det mest sandsynligt, at Dembélé bliver ofret på trods af lovende præstationer i de seneste to kampe. Griezmann ligner i hvert fald mere og mere en mand, der på sigt vil blive tilgivet af fansene.

 

.:FORSIDE:.