Eto'o til Mohamed Salah: 'Tag til Barca'

Kristoffer Hanberg - 25.06.19

© Getty Images

Den tidligere legendariske Barca-angriber, Samuel Eto'o, følger for tiden Africa Cup of Nations tæt. Her deltager blandt andet Mohamed Salah, som ifølge Eto'o bør tage til Barca, hvis han vil være verdens bedste.

Samuel Eto'o var en del af Real Madrids ungdomsakademi, La Fábrica, inden han skiftede til Mallorca og senere til Barca. Som følge af hans fortid i både Real Madrid og Barca blev han i et interviem med BBC spurgt om, hvilken af de to klubber, der passer bedst til Salah.

'Jeg synes, Salah passer bedst ind i Barca. Real Madrid gav mig muligheden for at forlade Afrika, men den spillestil, de praktiserer i Barca, vil være bedre for ham' udtalte den tidligere Barca-angriber til BBC, inden han kom med et afsluttende råd til egypteren.

'Han har hvad der skal til, for at blive verdens bedste. Hvis han får chancen for at spille i den bedste liga i verden, som er den spanske, skal han gribe muligheden og tage til Barca' lød det fra Samuel Eto'o, der i dag spiller i Qatar. Mohammed Salah har haft en flot sæson i Liverpool, som bekendt vandt Champions League, og der er derfor ikke meget der tyder på, at Liverpools største stjerne leder efter en vej ud af klubben.

.:FORSIDE:.