Eric García og Pau Victor vandt med Catalonien
FCBARCELONA.DK - 29.05.25
I går aftes spillede Catalonien en af sine sjældne uoffcielle landskampe, hvor holdet tog imod Costa Rica. Her startede både Eric García og Pau Victor på banen, mens Gerard Martín måtte melde afbud kort før kampen.
Det er den tidligere Barca-spiller Gerard López der har opgaven som træner for Cataloniens landshold, der højst spiller et par uofficielle landskampe i løbet af en sæson, og ofte uden de største profiler. Derfor var spillere som Lamine Yamal og Pau Cubarsí ikke med i truppen.
Artiklen fortsætter under annoncen
Det var derimod Eric García og Pau Victor, der begge startede på banen. Også Gerard Martín var blevet udtaget, men blev tvunget til at melde afbud, da han er udtaget til U21 EM for Spanien.
Kampen mod Costa Rica blev spillet på Barcas andenholds hjemmebane Estadi Johan Cruyff, hvor lidt over 5.000 tilskuere så holdet vinde 2-0 på sene mål af Roca i det 71. minut og af den tidligere Barca-spiller Carles Aleña i tillægstiden.
Både Eric García og Pau Victor blev skiftet ud i pausen efter en jævnbyrdig første halvleg, mens Catalonien dominerede klar efter pausen og fortjent vandt opgøret.

// Eric Garcia // Pau Victor