Selvom Eric García har gjort det godt under sit lejeophold hos Girona, er han angiveligt ikke en spiller som Hansi Flick ønsker at gøre brug af. Catalaneren ser derfor ud til at forlade Barca, og en retur til Girona kan blive udfaldet.
Barca er i gang med at forme holdet til næste sæson, og det betyder, at flere spillere må forlade klubben til sommer. Catalanerne har især fokus på at tynde ud i midterforsvaret, hvor man er særdeles godt besat, og hvor Clément Lenglet og Eric García vender tilbage fra deres lejeaftaler.
Og imens Lenglet i længere tid er blevet meldt på vej væk fra Barca, har der været store spekulationer om García, der har været en nøglefigur hos Girona i denne sæson. Landsholdsspilleren har været én af de bedste hos sensationsklubben, der endte på tredjepladsen i La Liga.
Artiklen fortsætter under annoncen
García blev samtidig den mest scorende forsvarsspiller i ligaen med imponerede 5 mål i 33 kampe. Catalaneren er dog ifølge avisen Mundo Deportivo ikke en spiller som Hansi Flick har den store fidus til, da han istedet foretrækker spillere som Ronald Araújo, Jules Koundé og Pau Cubarsí.
Tyskeren har derfor ikke García med i overvejelserne til den nye sæson, og han meldes derfor nu på vej væk. Og hvis rygterne taler sandt, kan midterforsvaren udveksle sin lejeaftale med Girona til en permanent kontrakt, da de er meget interesserede i ham.
Catalaneren selv er angiveligt også lun på at tilslutte sig Girona, hvor han føler sig godt tilpas og ekstremt værdsat. Girona skal samtidig også bygge på truppen, da der står Champions League på programmet efter sommerferien, og med de ekstra penge tilført økonomien, kan der sandsynligvis blive råd til at gøre skiftet permanent.
// Eric Garcia