fbpx

Eric Garciá havde en svær aften på San Mamés

FCBARCELONA.DK - 22.08.21

© Getty Images
// Bilbao // Eric Garcia

Eric Garciá fik kort inden kampen mod Bilbao at vide, at hans bedstefar var død, men han valgte alligevel at spille kampen. Det gjorde han godt, indtil han i overtiden fik direkte rødt kort der automatisk giver karantæne.

Eric García havde god grund til at melde afbud til kampen mod Bilbao efter meldingen om hans bedstefars død, men han ønskede at spille og det accepterede Koeman.

Man kunne ikke se på indsatsen, at García var påvirket at dødsfaldet, for han spillede en udemærket kamp i det catalanske forsvar, selvom Bilbao pressede massivt i lange perioder af opgøret.

Da uret havde rundet 90 minutter og stillingen var 1-1, satte Bilbao en omstilling i gang, hvor Williams Junior var ved at komme fri. Her begik Eric García frispark og som bagerste mand betød det et direkte rødt kort.

Udvisningen betyder at Eric Garcia kan imødese karantæne når Barca på søndag får besøg af Getafe på Camp Nou.

.:FORSIDE:.