Er det nye tider for Sergio Busquets?

FCBARCELONA.DK - 20.09.19

© Getty Images

Noget tyder på, at Sergio Busquets må indstille sig på, at han ikke længere er indiskutabel på Barcas hold. Udskiftningen i tirsdags mod Dortmund var et signal om, at det måske er nye tider for catalaneren.

Da Valverde i tirsdags pillede Busquets ud af kampen mod Dortmund var der spekulationer om, at han var skadet eller der skulle passes på ham.Det viste sig ikke at være tilfældet. Ernesto Valverde ønskede ganske enkelt at prøve noget andet.

I stedet blev Frenkie de Jong rykket ned på Busquets' position, hvor hollænderen foretrækker at spille. Det kan meget vel blive noget man kommer til at se hen over sæsonen. Dermed venter der mere tid på bænken for catalaneren.

Sergio Busquets har været indiskutabel på den defensive midtbane i snart mange sæsoner, men med købet af De Jong virker det oplagt, at de to deles om spilletiden.

Det kan meget vel vise sig at blive en fordel for Busquets. Han virkede slidt i slutfasen af sidste sæson og det betød flere fejl end man normalt ser fra hans side. Her vil flere pauser betyde, at han forhåbentlig holder niveauet hele sæsonen.

.:FORSIDE:.