Barca har snart en navnesponsor klar til Camp Nou

FCBARCELONA.DK - 21.05.20

© Getty Images

For en måned siden meldte Barca ud, at man fra næste sæson vil få en navnesponsor til Camp Nou, hvor indtægterne skal gå til kampen mod corona-virussen, men endnu er der intet sket. Der ventes dog snart en afklaring.

Det er Barcas vicepræsident Jordi Cardoner der kommenterer sagen omkring den kommende navnesponsor til Barcas hjemmebane. Han forventer, at der kommer nyt i løbet af den næste måneds tid. 'Vi satte en frist på kun to måneder, for der er brug for hjælpe så hurtigt som muligt' udtaler han.

Tanken er, at Camp Nou får indlemmet sin sponsors navn, men sådan at Camp Nou stadig er en del af navnet. Cardoner er sikker på, at en sponsor også vil være interesseret i mere end blot en enket sæson. 'Vi ved at der det første år vil være en så massiv opmærksomhed omkring den virksomhed der opnår at få sit navn ved siden af Camp Nou, at de helt sikkert ønsker at fortsætte samarbejdet' kommer det selvsikkert fra vicepræsidenten.

Der er angiveligt drøftelser med flere interesserede vrksomheder, men det eneste navn der er sluppet ud, er firmaet SwissX, men de spås ikke store chancer på grund af deres produkt. De sælger naturmedicin og kosttilskud baseret på cannabis, hvillket nok er en tand for kontroversielt til et så stort sponsorat.

.:FORSIDE:.