fbpx
Annonce

Endnu en skade! Arthur ude med ankelproblemer

FCBARCELONA.DK - 06.03.20

© Getty Images
// Arthur

Skaderne fortsætter med at forfølge Barcas i forvejen meget smalle trup. I dag kom der meldinger om, at Athur Melo har pådraget sig en ankelskade og det er endnu uvist, hvornår han kan spille igen.

Arthur var ikke at finde på træningsbanen i dag, da holdet pudsede de sidste detaljer af til kampen i morgen mod Real Sociedad på Camp Nou. Efter træningen kom forklaringen fra klubben.

'Arthur Melo har en skade i højre ankel. Spilleren er i gang med behandlinger med doktor Ramon Cugats lægeteam. Han er ude og udviklingen vil afgøre, hvornår han er disponibel igen' lød meldingen.

Skal man finde noget positivt i Arthurs fravær er det, at der ikke er hans lyske der igen giver problemer, som det er sket i flere tilfælde og som har medført lange pauser.

Første konsekvens af skaden er, at Arthur ikke er med i truppen mod Real Sociedad til kampen i morgen. Herefter følger der en uge uden midtugekamp, hvor Arthur forsætter sin kamp for at vende tilbage.

Ud over Arthur er også Dembélé, Suárez og Sergi Roberto skadet. Dermed er der kun 15 disponible førsteholdsspillere til Quique Setiéns disposition.

.:FORSIDE:.