En halv milliard er på vej for Paulinho og Alcácer

FCBARCELONA.DK - 17.11.18

Det varer næppe længe før at Barca modtager i alt 73 mio. euro, svarende til mere end en halv milliard kroner. Det er det beløb som salgene af Paulinho og Paco Alcácer forventes at indbringe.

Brasilianeren vendte i sommers tilbage til kinesiske Guangzhou Evergrande efter blot en enkelt sæson i Barca. Kineserne fik i første omgang lov til at leje midtbanespilleren, men med lejeaftalen fulgte en aftale om et køb ved årsskiftet, når sæsonen i Kina slutter.

Guangzhou skal betale Barca 50 mio. euro og det beøb kommer altså snart ind på bankkontoen.

Det er meget sandsynligt at de mange penge fra Kina bliver fulgt af 23 mio. euro fra Dortmund, der har lejet Paco Alcácer. Tyskerne har sikret sig en købsoption og den forventer de snart at udnytte, selvom man ikke er nået halvvejs på sæsonen. Spanieren har fået kæmpe succes i Dortmund, så et defenitivty skifte er så godt som sikkert.

Dermed får Barca rigtig mange penge i kassen og spørgsmålet er så, om de skal bruges på nye spillere allerede til januar, eller om man venter til sommer, hvor spillermarkedet helt sikkert vil byde på flere muligheder.

.:FORSIDE:.