fbpx

Elena Fort: 'Vi kan spille på Camp Nou denne sæson'

FCBARCELONA.DK - 12.02.25

 


Der blev holdt et orienteringsmøde i går, hvor der blev givet en status på byggeriet på Spotify Camp Nou. Her forsikrede vicepræsident Elena Fort om, at der kan spilles på station denne sæson, men at det ikke er sikkert at det sker.

Klubbens medlemmer kunne møde fysisk frem, mens alle andre kunne følge med på et live-stream, da klubbens ledelse orienterede om det enorme projekt med at ombygge klubbens ikoniske hjemmebane.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


'Vi følger kalenderen med arbejdet på at gøre Spotify Camp Nou færdigt. Vi vil gerne takke kommunen når det gælder tilladelser og forventningen er, at vi vil have 90% af kapaciteten klar på første og andet afsnit i slutningen af april' lød det fra Joan Sentelles. Barcelona kommune har netop givet lov til, at der kan arbejdes 24 timer i seks dage om ugen, hvilket vil speede processen væsentligt op.

'Det er en udfordring at konstruere Spotify Camp Nou. Det er en drøm der er ved at blive virkelighed. Vi er stolte over at kunne bygge verdens bedste stadion' supplerede vicepræsident Elena Fort, der har ansvaret for projektet.

Mange medlemmer er utilfredse med, at projektet er blevet nogle månder forsinket. 'Vi forsøger at gøre det så godt som muligt. I første omgang bliver der plads til 60.000 tilskuere, hvoraf 45.000 af pladserne er til medlemmerne. Resten er til sponsorer og billetter der sættes til salg, for klubben har brug for indtægter. Vi skal finde en balance' fortsatte Elena Fort.

Der blev spurgt, hvornår Barca spiller sin første kamp på Spotify Camp Nou. 'Vi kan spille på Spotify Camp Nou denne sæson, men noget andet er, om det passer klubben' lød det lidt tvetydige svar fra Elena Fort.

Her refererede hun sandsynligvis til, at hvis banen først er klar i slutningen af april, vil der kun restere to hjemmekampe og da en flytning tilbage vil være dyr og tidskrævende, kan det give mening at spille sæsonen færdig på Estadi Olímpic, som spillerne har vænnet sig til.

Elena Fort kunne endvidere fortælle, at Spotify Camp Nou vil stå helt færdigt i sommeren 2026, hvor der vil være plads til 104.600 tilskuere.

elenafort1F
© Getty Images

// Camp Nou
.:FORSIDE:.