FCBARCELONA.DK - 11.11.24
Den tidligere spanske topdommer Xavier Estrada Fernàndez, som dømte både i La Liga og i Champions League, holdt sig ikke tilbage efter det skandaløst annullerede mål i Barcas kamp mod Real Sociedad. Eksdommeren betegnede VAR-billederne som manipulerede.
Robert Lewandowski bragte i søndagens udekamp mod Real Sociedad planmæssigt Barca foran efter blot 13 minutter, men målet blev på mærkværdig vis annulleret på baggrund af nogle VAR-billeder, som indeholdt adskillige fejl og som var tegnet i et øjeblik, som ikke stemte overens med virkeligheden.
Efter opgøret udtalte den tidligere spanske topdommer, Xavier Estrada Fernàndez, sig til den catalanske TV-station TV3 og her lagde eksdommeren bestemt ikke fingrene imellem i sin vurdering.