fbpx

Eddie Howe: 'Vores største kamp i historien'

Aamer Al-Khatib - 09.03.26

 


Newcastle kommer skidt ind til opgøret mod Barca på St. James' Park, hvor man i weekenden blev slået ud af FA Cuppen til Manchester City. Cheftræner Eddie Howe kalder kampen for den største i klubbens historie.

Eddie Howe var helt klar i mælet, da han kommenterede sit holds FA Cup-exit i weekenden, hvor man tabte 3-1 til Manchester City i kvartfinalen forud for holdenes møde med Flick og co. i ottendedelsfinalen i Champions League i morgen. Howe forventer en helt særlig aften i det nordøstlige England.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Vi har den største kamp i klubbens historie om meget kort tid. Vi har aldrig stået i denne situation i Champions League før, og det er den bedste turnering, der findes', sagde Howe umiddelbart efter FA Cup-exittet og understregede samtidig betydningen af turneringen.

Newcastle har tidligere været i knockoutfasen i turneringen tilbage i 2002/03-sæsonen, men situationen er anderledes i dag. Klubben har i denne sæson kæmpet sig videre fra ligaformatet og sikrede sig derefter en samlet sejr over Qarabağ FK i playoff-runden.

Howe tror dog på, at hans hold kan udfordre de catalanske giganter, hvis niveauet løftes. 'Vi har brug for, at fansene føler det samme som os. Vi skal finde energien til at hæve vores niveau til et sted, vi måske ikke har set i denne sæson. Kun på denne måde kan vi gøre os forhåbninger om at gå videre', forklarede han.

Holdene har allerede mødt hinanden tidligere i sæsonen, hvor Barca trak det længste strå på St. James' Park i en 2-1-sejr på to scoringer af engelske Marcus Rashford. Historisk har de to klubber krydset klinger fem gange i europæisk sammenhæng, og her har Barca vundet fire og tabt én.

howe2F
© Getty Images

// Newcastle
.:FORSIDE:.