Dro ventes snart at få tilbudt en ny kontrakt
Aamer Al-Khatib - 14.01.26
Pedro ‘Dro’ Fernández har i denne sæson fået sin første smag på førsteholdsmiljøet og følger dermed i fodsporene på unge profiler som Bernal og Casadó. Snart kan det 18 årige stjernefrø blive tilbudt en ny kontrakt.
Endnu et talent fra La Masia er ved at tage skridtet ind i rampelyset hos Barca. Dro fyldte 18 år, da klubben satte sig i flyet mod Barcelona efter triumfen mod Real Madrid i Supercopa de España, og her blev han fejret med manér af hele truppen.
Artiklen fortsætter under annoncen
Den offensive midtbanespiller gjorde et så stærkt indtryk i sommerens opstart, at Hansi Flick hurtigt tog ham med i førsteholdets daglige arbejde. Selvom spilletiden indtil videre har været begrænset, er Dro forblevet en fast del af truppen og nydt stor tillid fra trænerstaben.
Ifølge avisen Mundo Deportivo planlægger Barca nu at belønne den nybagte 18-årige med en ny kontrakt i den nærmeste fremtid. Internt i klubben bliver han betragtet som et af de mest spændende akademitalenter, og man ønsker at sikre sig hans fremtid i god tid.
Selvom Dro ikke var udtaget til spillertruppen i Super Cup finalen, har Flick fortsat stor tro på ham. Hans nuværende aftale løber frem til 2027, men planen er at forlænge kontrakten efter samme model, som klubben tidligere har brugt med profiler som Lamine Yamal og Pau Cubarsí.
Indtil videre har Dro fået omkring 150 minutters førsteholdsfodbold på tværs af turneringer. Der kan dog vente flere chancer, allerede når Barca møder Racing Santander i Copa del Rey på torsdag, hvor han igen er til rådighed.
En kommende kontraktforlængelse ses som et strategisk træk fra Barcas side. Klubben har stor tiltro til Dros potentiale på længere sigt og ønsker at fastholde endnu et La Masia produkt som en del af fremtidens Barca.
© Getty Images// Pedro Fernández Dro