Diego Simeone: 'Barca er det bedste hold'
FCBARCELONA.DK - 09.02.25
Atlético Madrid og Real Madrid spillede lørdag aften uafgjort og åbnede dermed toppen af den spanske liga helt op. Efter opgøret kom Atlético-træner Diego Simeone med store roser til Barca, som han betegnede som det bedste hold lige nu.
Barca fik sig lørdag et ønskeresultat i topkampen mellem Atlético Madrid og Real Madrid. Det madrilenske derby endte nemlig med 1-1 og det betyder, at Barca med en sejr i aften mod Sevilla selv kan afgøre den spanske liga.
Artiklen fortsætter under annoncen
Efter opgøret holdt Atlético-træner Diego Simeone pressemøde og her brugte han noget overraskende noget af sine taletid på at rose Barca. Han slog blandt andet fast, at Hansi Flicks mandskab er det bedste hold i øjeblikket.
'Vi er fortsat med i toppen af ligaen, men jeg vil gerne understrege, at Barca efter min mening er det bedste hold. De spiller virkelig godt og så har de en helt utrolig fart hos deres spillere. De har nogle fantastiske spillere. Hvis de formår at vinde over Sevilla er det helt lige i mesterskabskampen' sagde den argentinske træner.
Barca gæster som bekendt Sevilla i aften og hvis catalanerne formår at vinde kampen, så vil det være helt tæt i toppen af La Liga. Real Madrid indtager efter lørdagens derby førstepladsen med 50 point, mens Atlético Madrid følger lige efter med 49 point. Hvis Barca slår Sevilla vil man have 48 point på tredjepladsen.
Se stillingen i La Liga her.

// Diego Simeone