fbpx
Annonce

Dest kom flot tilbage ovenpå nedturen mod PSG

FCBARCELONA.DK - 22.02.21

// Dest // Cadiz


Der var nærmest tale om en ydmygelse af Dest i hans duel med Mbappé i tirsdagens PSG-kamp, men mod Cádiz i går vendte hollænderen flot tilbage og fik genvundet noget af selvtilliden efter en godkendt indsats.

Man kunne måske nok frygte at kampen mod PSG ville påvirke Dests tro på sig selv, men Koeman tøvede ikke med at bruge højrebacken fra start i hjemmekampen mod Cádiz. Barca-træneren havde nok tænkt, at den bedste måde at rejse sig er ved at spille.

Det viste sig at holde stik med Dest, for han spillede en udemærket kamp mod Cádiz, både defensivt og offensivt. Specielt i første halvleg bidrog han godt til det fremadrettede spil, mens der ikke var meget at lave rent defensivt.

Dest mødte helt naturligt ikke samme modstand som i tirsdags, hvor han stod direkte overfor Kylian Mbappé, men kampen mod Cádiz var god til at samle fornyet selvtillid.

Da der manglede 10 minutter af kampen mod Cádiz, blev Dest erstattet af Mingueza og her kunne amerikaneren glæde sig over en godkendt indsats og et klap på skulderen af sin træner.

.:FORSIDE:.