fbpx
Annonce

Derfor er kampen i aften så vigtig for Barca

FCBARCELONA.DK - 20.10.21

// Dynamo Kiev

I aften er kravet ikke til at misforstå. Barca skal vinde over Dynamo Kiev, for ellers bryder helvede løs i det catalanske og krisestemningen vil nå nye højder. Derfor hviler der et massivt pres på Koeman og hans spillere.

Kan man forestille sig et Champions League gruppespil, uden at FC Barcelona går videre til 1/8 finalerne? Nej, vel? Ikke desto mindre vil der være en stor risiko for det, hvis Barca ikke besejre ukrainske Dynamo Kiev hjemme på Camp Nou i aften.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barca har fået en katastrofal start på gruppespillet, først med en 0-3 ydmygelse hjemme på Camp Nou mod Bayern München og derefter endnu et 3-0 nederlag, denne gang ude mod Benfica. Dermed nul point efter to runder og en målscore på 0-6. Der indbringer Barca en sidsteplads i gruppe E.

Bayern er kæmpefavorit til førstepladsen og derfor skal Barca satse på at komme videre som toer. Det kan stadig nås, men så skal der point på kontoen. De første tre skal komme i aften, for så åbner gruppespillet sig op for catalanerne, inden de møder Dynamo Kiev ude og Benfica hjemme på Camp Nou.

Vinder Barca de tre næste kampe, vil de tage andenpladsen, med mindre Benfica lykkes med at besejre Bayern i én af deres to indbyrdes kampe, hvilket ikke mange tror på.

Kampen om andenpladsen bliver tæt og derfor vil selv et uafgjort resultat i aften med stor sandsynlighed betyde, at Barca kan vinke farvel til videre deltagelse i den prestigefyldte turnering. Det vil være en fiasko af historiske dimensioner.

Kampen mod Dynamo Kiev i aften fløjtes i gang kl. 18.45 og den kan ses på TV3 Sport.

.:FORSIDE:.