Storslået atmosfære venter på Westfalenstadion

Rune Stentoft Arlbjørn - 17.09.19

© Getty Images

I aften går det endelig løs i Champions League, når Barca sparker gruppespillet i gang mod de gul-blusede fra Borussia Dortmund. Det foregår på Westfalenstadion, hvor der uden tvivl venter en storslået atmosfære.

Der venter ikke kun en stor aften for Barca fordi det gælder Champions League og en kamp mod Dortmund - nej det bliver også en stor og speciel aften, fordi det gælder et opgør på Westfalenstadion, der også kendes Signal Iduna Park.

Her har Dortmund hjemmebane og den er kendt som et af de mest og bedst stemningsfyldte i Europa, hvis ikke i hele verden. Her er det ikke kun stemningen der er i højsæddet, men også kreativeten fra fansene, der ofte leverer storslåede tifos fra den berømte ende-tribune, hvor der i Bundesliga-sammenhæng kan stå omkring 25.000 mennesker. Dette tal er dog lavere når det gælder Champions League på grund af deres sikkerhedsregler.

Ikke desto mindre venter der helt sikkert en storlået atmosfære på Westfalenstadion i aften. Dette kan påvirke Barca-spillerne, hvis de ikke er koncentrede nok. Dortmunds tilhængere er kendt som nogle meget passionerede fans, der virkelig kan lægge tryk på og løfte hjemmeholdet.

Det er også en stor kamp for en klub som Dortmund, der har internationalt snit, og som gerne vil blande sig helt i toppen. Derfor venter der uden tvivl en svær, men ikke umulig opgave i aften for catalanerne, hvis de kan holde hovedet koldt og fokusere på opgaven.

.:FORSIDE:.