fbpx
Annonce

Der venter Barca en svær pokalkamp mod Rayo

FCBARCELONA.DK - 22.01.21

© Getty Images
// Copa del Rey // Rayo

Barca kunne have trukket 10 hold fra La Liga, da der blev trukket lod til 1/8 finalerne til Copa del Rey, men det var Rayo Vallecano fra 2. division A der kom op af bowlen. Det betyder dog slet ikke at der venter nogen let opgave.

Der er ingen lette kampe i Copa del Rey. Det kan Barca skrive under på efter problemerne mod Cornellá torsdag aften, hvor det først lykkedes at komme videre efter forlænget spilletid. Det bakkes også op af, at både Atlético Madrid og Real Madrid er ude af turneringen efter nederlag til små hold.

Rayo Vallecano spiller i 2. division A, men der venter med garanti Barca en rigtig svær opgave, trods den lavere række. Rayo har en lang historie i ligaen, som de satser på at rykke tilbage til efter denne sæson. De indtager en aktuel 4. plads i tabellen og er derfor en seriøs bejler til oprykning.

Det bliver ikke nemmere af, at Rayo er bomstærke hjemme på Estadio de Vallecas. I deres 10 hjemmekampe denne sæson er 8 vundet og kun en enkelt tabt. Der vidner om stor styrke og da 1/8 finalerne afgøres i en enkelt kamp, skal Barca vinde i Madrid for at komme til kvartfinalerne.

Kampen spilles allerede onsdag i næste uge.

.:FORSIDE:.