fbpx

Der forventes rotationer i aften mod Racing

Aamer Al-Khatib - 15.01.26

 


Efter weekendens succes i Supercopa de España, skal Barca i aften i aktion i pokalturneringen Copa de Rey, hvor Racing Santander tager imod i ottendedelsfinalen. Her forventes Hansi Flick at rotere en hel del på holdet.

Der er næppe tvivl om, at der kommer rokeringer i holdets startopstilling til aftenens kamp mod Racing Santander. Ifølge de spanske medier er der lagt op til markante ændringer i startopstillingen, da Hansi Flick vil udnytte opgøret til at fordele minutterne og holde truppen fysisk frisk.

Rotation fylder meget i Flicks overvejelser efter et intensivt forløb med kampe på højt niveau. Træneren er bevidst om belastningen på profilerne og ser pokalturneringen som en oplagt mulighed for at give chancen til spillere, der hidtil har måttet nøjes med en mere tilbagetrukken rolle.

Artiklen fortsætter under annoncen


Et af de store spørgsmål før kampen handler om målmandsposten, præcis som man så det i det tidligere opgør mod CD Guadalajara. Det er endnu uklart, om Wojciech Szczesny får pladsen mellem stængerne, eller om Marc-André ter Stegen får genvalg. Situationen bliver ikke mindre interessant af, at der også spekuleres i tyskerens fremtid i dette transfervindue. Det mest sandsynlige er, at Ter Stegen får tjansen, hvilket vil styrke hans position på markedet.

I forsvaret kan der også ske ændringer. Jofre Torrents meldes klar igen og kan få en ny chance fra start, mens Ronald Araújo, der fik de sidste minutter i Super Cup-finalen, ligeledes er i spil. Flick ønsker gradvist at bygge uruguayanerens kampform op, og kampen i Santander kan være et vigtigt skridt i den proces.

På midtbanen kan der blive tale om den største rokade. Profiler som Frenkie de Jong og Pedri kan få et hvil, hvor hollænderen er i karantæne, mens spillere som Marc Bernal, Marc Casadó og Dani Olmo presser på for spilletid. Det er ikke utænkeligt, at Flick vælger at ryste posen og stille med en helt ny konstellation centralt.

Offensivt ligner det en ny mulighed for Roony Bardghji og Marcus Rashford, der begge håber på en startplads. Racing Santander vurderes som en mere krævende modstander end i sidste runde, for det var den sværest mulige lodtrækning for catalanerne, men Flick kan stadig vælge at spare tunge navne som Lewandowski, Raphinha, Yamal og Ferran Torres. Meget tyder dog på, at Bardghji og Rashford får ansvar på kanterne i jagten på videre avancement.

flick112F
© Getty Images

// Copa del Rey // Racing Santander
.:FORSIDE:.