fbpx
Annonce

Depay: 'Jeg ville blive 10 gange bedre i en stor klub'

Magnus Wind - 19.01.21

// Depay


Memphis Depay ligner umiddelbart en kommende Barca-spiller, når denne sæson slutter. Hollænderen har fornyligt udtalt, at han vil blive 10 gange bedre, hvis han ender med at skifte til en af verdens bedste klubber. 

Barca er meget interesseret i Memphis Depay og både Koeman og klubben vil gerne tilknytte hollænderen. Grundet catalanernes skrøblige økonomi og det udsatte præsidentvalg, kan dette dog ikke lade sig gøre lige nu.

Dermed er det mest sandsynlige scenarie, at Depay tidligst skifter til Barca når denne sæson slutter. Fornyligt medvirkede Lyon-angriberen i et interview med mediet Canal+, hvor der blev sat ord på fremtiden. 'Jeg ved jeg spiller for en stor klub, men jeg vil til en af verdens tre bedste klubber. Her vil jeg blive ti gange bedre' siger Depay, som har kontraktudløb efter denne sæson. 

Om den 26-årige hollænder ser Barca som en af verdens tre bedste klubber må tiden vise. Ronald Koeman ser i hvert fald sin landsmand som en af klubbens højeste transferprioriteter.

.:FORSIDE:.