fbpx
Annonce

Memphis Depay: 'Vi må se hvad der sker til januar'

Rune Stentoft Arlbjørn - 11.10.20

© Getty Images
// Depay

Hollandske Memphis Depay var meget tæt på at skifte til Barca for en uge siden, men på transfervinduets sidste dag røg skiftet i vasken. Angriberen afviser dog ikke, at der kan ske noget til januar, hvor fransfervinduet åbner igen.

I et interview fra den hollandske landsholdslejr erkender Depay, at han meget vel kan skifte til Barca om tre måneder. 'Vi må se hvad der sker i januar. Transfervinduet åbner snart igen. Indtil nu må vi dog vente og se hvordan tingene udvikler sig. Det er ikke fordi jeg skifter med sikkerhed, men det er sandsynligt' sagde han om mulighederne for at forlade Lyon, men uden specifikt at nævne Barca.

Depay har kontraktudløb til sommer, så han er sikker på, at der vil være mange klubber ude efter ham i januar. 'Jeg er 26 år gammel og jeg er næsten gratis i januar, så vi må forvente, at der er mange klubber, som er interesseret i mig' tilføjede han.

Han fortæller også, at taskerne var pakket og klar til at tage til Barca. 'Alt var klar og tilrettelagt til at tage til Barca for at være ærlig, men der var nogle regler som stoppede skiftet. Jeg ventede på at få det grønne lys til at skifte, men det var ikke sådan, at jeg løb rundt med min telefon på træningsbanen' afsluttede Depay med et smil.

.:FORSIDE:.