Denis Suárez: 'Jeg vil spille så meget som muligt'

FCBARCELONA.DK - 06.12.18

Denis Suárez scorede to af Barcas fire mål i 4-1 sejren over Cultural Leonesa. Efter kampen glædede han sig over sejren og sin egen succes, men holdt samtidig døren åben for et skifte, hvis det ikke bliver til mere spilletid.

'Jeg arbejder for at få spilletid og det har jeg fået, men hvis jeg ikke spiller, så må vi se på det. Jeg ønsker at spille så meget som muligt og jeg følte mig godt tilpas i dag' kom det fra ham.

'Valverde havde sagt, at det var en eksamen i dag for de spillere, der ikke spiller meget. På lørdag får vi at se, om jeg bestod' fortsatte han, med henvisning til lørdagens kamp mod Espanyol.

'Jeg er godt tilfreds med kampen og mine mål. Jeg glæder mig også over, at spillere fra egne rækker debuterede. Jeg ved hvad det vil sige at komme op nedefra og jeg glæder mig på deres vegne. Ungdomsrækkerne har et højt niveau' sagde han videre.

Riqui Puig debuterede og lagdee op til Denis Suárez' 4-1 mål og det fik en kommentar med på vejen. 'Jeg har ønsket ham tillykke med kampen og med hans debut. Han har trænet med os hele sæsonen og han er en god ven. Han har kvaliteterne og niveauet til at være med på førsteholdet, ligesom Aleñá' afsluttede Denis Suárez.

.:FORSIDE:.