Den sportslige ledelse har en del af ansvaret

FCBARCELONA.DK - 26.05.19

© Getty Images

Barca sluttede sæsonen med en endnu en skuffelse, da de tabte pokalfinalen lørdag aften. Nu diskuteres det heftigt hvem der bære skylden og her er der mange der anklager klubbens sportslige ledelse for dårlig planlægning.

Det vil altid være spillerne på banen der skal afgøre tingene, men for at kunne yde det maksimale, skal rammerne og forholdene været i orden. Det er har klubbens ledelse ansvaret for.

Barca gik efter at vinde alle tre titler denne sæson, men kun ligaen kom i hus. Champions League endte ydmygende i semifinalen og pokalfinalen blev tabt af et træt Barca-mandskab uden gnist eller gejst. Trods mesterskabet opleves sæsonen som en skuffelse og mange giver primært træner Ernesto Valverde skylden.

Der peges dog samtidig på den sportslige ledelse, med sportschef Eric Abidal i front, for deres dispotioner har ikke alle været lige heldige. Der peges f.eks. på følgende problemer:

- Hvorfor har der ikke været en reserve for Alba i truppen?
- Hvad var ideén med at leje Boateng, der stort ikke har spillet, heller ikke når Suárez har været skadet?
- Hvorfor fik Suárez lov at operere sit knæ, så han gik glip af pokalfinalen?
- De meget dyre køb af Dembélé og Coutinho har ikke været nogen succes.

Disse problemer har gjort det svært for Valverde at finde pålidelige alternativer i flere af kampene, hvilket man tydeligt så i lørdagens pokalfinale mod Valencia.

Så hvor mange af Barcas spillere har udtalt at der er brug for at være selvkritiske, gælder det helt sikkert også den sportslige ledelse, der må påtage sig en del af ansvaret for den skuffende sæsonafslutning.

.:FORSIDE:.