Dembélé var ikke klar og er skadet igen!

FCBARCELONA.DK - 14.03.19

© Getty Images

Meget tyder på, at Dembélé alligevel ikke var helt klar, da han løb på banen mod Lyon. I hvert fald er det en kendsgerning, at hans lårproblemer hurtigt vendte tilbage og i dag skal han undersøges nærmere.

Dembélé var tvivlsom til kampen mod Lyon på grund af en mindre skade i venstre lår, men lidt mod forventning nåede han at blive meldt klar. Han kom på banen med 20 minutter tilbage og scorede holdets sidste mål i 5-1 sejren, med fem minutter tilbage.

Lige efter scoringen mærkede han igen til skaden i låret og han var i tvivl om han skulle fortsætte. Efter at have rådført sig med sidelinjen, valgte Dembélé at spille kampen til ende, da Barca havde brugt sine tre udskiftninger.

I dag skal Dembélé så undersøges nærmere for skaden og det må forventes, at han står over mod Betis på søndag.

.:FORSIDE:.