FCBARCELONA.DK - 12.06.26
Ballon d'Or-vinderen Ousmane Dembélé skabte stor polemik, da han i 2023 valgte at forlade Barca til fordel for Paris Saint-Germain. I et interview fra den franske VM-landsholdslejr slår han fast, at det var den rigtige beslutning.
Det var avisen Marca, der spurgte ham, om det var den rigtige beslutning at sige farvel til Barca. 'Ja, det tror jeg. Selvom jeg var meget knyttet til Barca, som jeg har holdt med, siden jeg var lille, var det vigtigt for mig at skrive under med Paris Saint-Germain. Jeg traf den rigtige beslutning. Det var en fantastisk beslutning, når man ser, hvad der er sket i Paris Saint-Germain de seneste tre år, og det er jeg glad for,' lød hans svar.

