fbpx
Annonce

Dembélé: 'Nu har jeg det godt med mig selv'

Rune Stentoft Arlbjørn - 23.03.21

// Ousmane Dembélé


I storsejren over Real Sociedad scorede Ousmane Dembélé endnu engang for Barca i denne sæson. Nu har franskmanden givet et interview, hvor han taler om de forbedringer han har implementeret for at være fit.

'Denne sæson går meget bedre. Jeg har forbedret mig meget, mens jeg har været her i Barcelona. De fysiske trænere har hjulpet mig meget. Nu træner jeg bedre og forbereder mig bedre til kampene. Alt har ændret sig' siger han ifølge den catalanske avis Sport.

'Jeg har altid ville hjælpe mine holdkammerater, men helt ærligt har jeg ikke været god siden 2017. Nu har jeg ændret mig fysisk og jeg er bedre forberedt til kampene' tilføjer Dembélé.

'Nu har jeg det godt med mig selv, selvom jeg har kæmpet med alle disse fysiske problemer i tre år. Det er livserfaringer som bare må tages med et smil' afslutter han.

Der er da heller ikke nogen tvivl om, at Dembélé har forbedret sig markant. Han har gang i sin bedste sæson indtil nu og det vidner hans seneste 23 kampe i træk for Barca om, hvilket er den højeste antal kampe i træk for ham for catalanerne.

.:FORSIDE:.