fbpx
Annonce

Dembélé kan vende tilbage til Alavés-kamp

Anders Lang Jensen - 25.10.21

// Ousmane Dembélé

Franske Ousmane Dembélé har ikke været i aktion for Barca i denne sæson efter offensivspillerens slemme skade tilbage til sommerens EM-slutrunde for Frankrig. Dembélé er dog tilbage i træning, og comebacket nærmer sig.

Barcas offensiv mangler kreativitet og kvalitet – derfor håber man i det catalanske på en hurtig tilbagevenden for Ousmane Dembélé. Kantspilleren er på vej tilbage med hastige skridt, og datoen er allerede sat for franskmandens comeback på kampbanen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge avisen Sport går Ousmane Dembélé ind i den sidste uge af sin genoptræning. Tanken er, at franskmanden sidder over onsdag mod Rayo Vallecano, men allerede til weekendens kamp mod Alavés forventes Dembélé at kunne spille en rolle, melder avisen.

Barca ønsker dog ikke at tage forhastede beslutninger omkring franskmandens comeback, men hvis de kommende dages træningspas udvikler sig positivt for Dembélé, vil offensivprofilen meget vel kunne bidrage for catalanerne allerede i den kommende weekend.

Dembélé trænede mandag med på normal vis sammen med holdkammeraterne, hvilket bekræfter, at den franske angriber er kommet sig over sin skade.

.:FORSIDE:.