fbpx
Annonce

Dembélé fik comeback efter 10 måneders pause

Rune Stentoft Arlbjørn - 28.09.20

© Getty Images
// Ousmane Dembélé // Villarreal

Til kampen mod Villarreal var det præcis ti måneder siden, at Ousmane Dembélé fik spilletid for Barca. Siden har franskmanden siddet ude med en skade, men mod Villarreal fik den franske kantspiller så endelig comeback for catalanerne.

Før kampen mod Villarreal skulle man tilbage til den 27. november 2019 for at finde den seneste officielle kamp, som Dembélé spillede i for Barca. Søndag aften viste datoen så den 27. september 2020 og her fik den 23-årige så endelig comeback for Barca.

Efter 70 minutters spilletid blev en storspillende Ansu Fati taget ud og ind kom Dembélé til de sidste 20 minutter af kampen. Dermed blev det til et længe ventet comeback for franskmanden. I de 20 minutter Dembélé var på banen var det ikke meget man fik set til franskmanden. Barca var dog også gået ned i kadence med en føring på 4-0.

Nu handler det for Dembélé om at holde sig fri for skader. Netop skader har indtil nu ødelagt tre år af hans karriere i Barca. Kan Dembélé holde sig skadesfri, så er der ingen tvivl om, at han vil være som en helt ny signing for holdet.

.:FORSIDE:.