Deco: 'Vi kan helt sikkert indskrive Dani Olmo'
FCBARCELONA.DK - 12.12.24
// Deco // Dani Olmo
Sportsdirektør Deco talte i forbindelse med onsdagens udekamp i Champions League mod Dortmund med pressen og her bekræftede den tidligere Barca-spiller, at man ingen problemer får med at indskrive Dani Olmo igen ved årsskiftet.
I sommer blev Dani Olmo som bekendt kun registreret hos La Liga for en halv sæson, da Barca udnyttede den langvarige skade til Andreas Christensen til at kunne indskrive Olmo. Det betyder, at catalanerne skal finde plads i budgettet til at indskrive Dani Olmo igen ved årskiftet.
Artiklen fortsætter under annoncen
Onsdag kunne sportsdirektør Deco så komme med særdeles beroligende ord om Dani Olmos kommende registrering, som der ellers har været massive spekulationer om hos både fans og medier.
'Ja, vi kan helt sikker indskrive Dani Olmo igen. Vi har det hele på plads, så man kan tage det helt roligt. Det er noget vi arbejder med internt, men man har ingen grund til at bekymre sig. Vi kommer til at ordne det og Dani Olmo er helt rolig' sagde Deco.
Meldingerne går på, at Barca inden længe kan offentliggøre en ny aftale til 200 millioner euro for salget af rettighederne til VIP-pladserne på det nye Camp Nou. Denne økonomiske indsprøjtning skulle med øjeblikkelig virkning bringe klubben tilbage i den såkaldte 1:1-regel og normalisere økonomien.